Hansted kirke

Navnet Hansted stammer fra det gamle sogn og den gamle landsby før havnen og kommunalreformen.  Mens by og kommune i dag hedder Hanstholm, har kirke og sogn bevaret navnet Hansted - ikke at forveksle med Hansted sogn i Horsens kommune.

Kirken er opført i 1100-tallet.  Bygningen har alle den romanske kirkes karakteristiske træk. Trods de forandringer, ser senere er kommet til, fremstår den stadigvæk som et eksempel på middelalderens fremragende beherskelse af stenbyggerkunsten.  Over våbenhusets indgang sidder nu den tympanon, som oprindeligt sad over kirkens norddør.  Den blev placeret dér ved kirkens seneste restaurering i 1971-72.  På sydsiden ses det énmastede Hansted-skib med stenhuggerens signatur; det har Hanstholm kommune i sit byvåben.

Kirkens indre lader - ligesom dens ydre - den oprindelige romanske grundplan træde klart frem, om end der er foretaget en del indretningsmæssige ændringer, som det skete i alle danske kirker ved den lutherske reformation i 1536.  Den store granitdøbefont blev flyttet fra indgangspartiet til koret, der blev opstillet bænkerækker, så menigheden kunne sidde ned under gudstjenesten og der blev sat en prædikestol op.  Hansted kirke fik sit første orgel i 1947.  I 1971 blev det nuværende orgel med 5 stemmer bygget af Bruno Christensen.

Den trefløjede altertavle er fra omkring 1590.  Den kom formentlig fra Sjørring kirke i 1650.  Den blev i 1855 stærkt renoveret af Hanstholms første fyrmester H. J. Wørmer.  Altertavlen viser en Golgatha-scene og fløjene har skriftsteder med gotisk skrift.  Alterbordet er fra romansk tid og er opbygget af granitkvadre med en overliggende monolitplade.  I koret står en gammel degnestol med renaissancepanel fra omkring 1600.  Korets sidevægge har et par små nicher, hvor kirkens hellige kar og skrin måske har stået.

På korvæggens nordre side hænger et fragment af et mandshoved med afskåret isse.  Det forestiller formentlig Dionysius og stammer fra et nu forsvundet sengotisk sidealter.  Prædikestolen fra renaissancetiden er som altertavlen udsmykket af H. J. Wørmer.  I felterne er apostlene Peter og Paulus, evangelisterne Matthæus og Johannes malet .  Messinglysekronerne stammer fra Skanderborg Slotskirke.  Indenfor kirkens indgangsdør står en velbevaret "fattigblok" af egetræ med jernbånd fra omkring 1800.  Våbenhuset er fra midten af 1800-tallet.

Kirkegårdsdiget er på ydersiden af kalkstensflager fra stranden.  På kirkegården ligger en bronzealderhøj, hvorpå klokkehuset engang har stået.  Klokken er støbt i 1793 af D. C. Herbst, hof-klokkestøber i København.  Den bærer indskriften:  GUD ALLENE ÆREN.  
Den murede klokkegalge på korets østgavl blev opført omkring 1862.