Pinsedag i Klitmøller

Johannesevangeliet 14,22-31:

Judas, ikke Iskariot, sagde til ham:

»Herre, hvordan kan det være,

at du vil give dig til kende for os,

men ikke for verden?«

Jesus svarede ham:  »Den, der elsker mig,

vil holde fast ved mit ord,

og min fader vil elske ham,

og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

 

Den, der ikke elsker mig,

holder ikke fast ved mine ord.

Og det ord, I hører, er ikke mit,

men Faderens, som har sendt mig.

 

Sådan har jeg talt til jer,

mens jeg endnu var hos jer.

Men Talsmanden, Helligånden,

som Faderen vil sende i mit navn,

han skal lære jer alt og minde jer om alt,

hvad jeg har sagt til jer.

 

Fred efterlader jeg jer,

min fred giver jeg jer;

jeg giver jer ikke, som verden giver.

Jeres hjerte må ikke forfærdes

og ikke være modløst!

I har hørt, at jeg har sagt til jer:

Jeg går bort, og jeg kommer til jer.

Hvis I elskede mig,

ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen,

for Faderen er større end jeg.

Nu har jeg sagt det til jer, før det sker,

for at I skal tro, når det sker.

Jeg skal ikke tale meget med jer mere,

for verdens fyrste kommer;

og mig kan han intet gøre,

men det sker, for at verden skal forstå,

at jeg elsker Faderen og gør sådan,

som Faderen har påbudt mig.

Rejs jer, lad os gå herfra!

                     AMEN

 

I Pinsen fejrer vi,

at Gud er os nærmere

end at blinke med øjenlåget.

 

Vi glæder os over,

at vi skal ikke kassere kroppen,

for at Helligånden kan komme til;

vi skal tværtimod nyde,

at Helligånden gør vores krop levende.

 

Helligånden er ikke fremmed og foruroligende;

når vi byder Helligåndens inspiration velkommen,

bliver vi tværtimod mere os selv,

end vi nogen sinde har været før.

 

 

Men hvad er det nu for noget med en ånd ?

Er det ikke Gud, vi tror på ?

 

Jo, det er lige netop det, det er.

 

Og Pinsen er heller ikke noget med ”en ånd” – i hvert fald ikke en hvilken som helst ”ånd” –

 

Vi tror på Den Hellige Treenige Gud;

Fader & Søn & Helligånd !

Walter er netop døbt i Faderens & Sønnens & Helligåndens Navn

Pinsen er festen for Helligånden.

 

”Historien” er den beretning,

jeg læste fra alteret,

hvor disciplene sad og følte sig modløse

 – de anede ikke,

hvordan de skulle bære sig ad

med at fastholde det,

Jesus havde lært dem,

og endnu mindre,

hvordan de skulle fortælle om det til andre –

og kom Helligånden til dem.

 

De kunne se små ildflammer over hinanden

og de kunne med ét

tale alle mulige forskellige sprog.

 

På den måde fik de både modet og evnerne

til at rejse rundt i Middelhavslandene

og fortælle mennesker om Jesus.

 

Det var dér, kirken blev etableret.

Derfor kalder man også pinsen

for Kirkens Fødselsdag.

Det bliver så også Walters dåbsdag

 – det er der stil over.

 

 

Men hvad er ”ånd” for noget ?

 

Ånd er en usynlig men virksom kraft.

Ånd er også ”kraft med en vilje”.

 

Nogle kalder det for ”energi”;

men det synes jeg, bliver lidt for blegt.

 

For Ånd er en personlig kraft med en vilje.

 

Ja man kan godt sige,

at en ånd er et ikke-materielt væsen,

som kan påvirke os.

 

Og Helligånden er Gud i ren åndelig form.

 

På Jesu tid regnede man med ånder af mange forskellige slags – også onde ånder -

som kunne besætte mennesker.

 

Jesus smed mange af disse onde ånder ud,

så de stakkels mennesker i stedet for

kunne blive fyldt af Helligånden – Guds Ånd – og blive sig selv igen.

 

 

Når vi taler om Helligånden som Guds Ånd,

så kræver det en lille forklaring.

 

Gud er selvfølgelig mere omfattende,

end noget menneske kan forestille sig.

 

Forestillingen om Gud som Treenig

kan være en hjælp.

 

Treenigheden kaldes ikke sådan i Bibelen;

men har sin grund i de relationer,

som NT beskriver mellem Faderen og Jesus som Guds Søn og mellem Faderen og Helligånden og mellem Sønnen og Ånden.

 

Man kan sige,

at Helligånden er den åndelige side af Gud.

Helligånden er den måde,

Gud møder os inden i os selv.

 

 

I Skabelsesberetningen står der,

at mennesket er skabt i Guds Billede.

 

Hvad betyder det ?

Ligner vi mennesker Gud ?

kan vi slutte baglæns og sige,

at så ligner Gud også et menneske ?

 

Jeg tror snarere,

at den ånd, som er i et menneske,

og som gør et menneske levende

 – og som gør det til et menneske –

at den ånd ligner Guds Ånd.

Der er noget grundlæggende

guddommeligt inden i os.

 

Det kan være ødelagt af så meget;

men der er en ægte kerne,

som Guds Ånd – Helligånden – kan tale til.

 

Der er noget i os,

der genkender Helligånden

som det inderste og sandeste i os.

 

Derfor bliver vi først for alvor til os selv,

når vi lader Helligånden arbejde med os.

 

 

Hvordan kommer vi i kontakt med Helligånden?

Og hvad gør Helligånden med os ?

 

Det er karakteristisk,

at Helligånden kommer til os!

 

Når vi elsker Jesus, skriver Johannes,

får Jesus Faderen til at sende Ånden til os.

 

Og da disciplene samledes for i fællesskab

at holde fast i mindet om Jesus,

så kom Helligånden til dem.

 

De to bibeltekster i gudstjenesten i dag siger noget om det.

Apostlenes Gerninger:

Disciplene fik sprog;

de kunne tale nye sprog – og man kan sige,

at de fik ”sprog”, de fik ”ord”,

som kunne beskrive troen.

 

Samtidig fik de frimodighed og handlekraft

til at forkynde troen – fortælle om troen,

så andre også kom til at tro på Jesus.

 

 

Johannesevangeliet:

Her siger Jesus,

at Helligånden vil lære dem alt.

Helligånden giver os altså indsigt.

 

Samtidig siger Jesus,

at vi får en stærk indre fred, som ikke

er afhængig af ydre omstændigheder;

men som netop er et resultat af

Helligåndens arbejde med os og i os.

 

Det Helligånden gør med os,

er at styrke vores tro.

Helligånden får vores tro til at udvikle sig.

 

Helligånden giver os indsigt og sprog;

vi begriber troen

og vi får ord til at fortælle om den.

 

Helligånden formidler en indre fred til os

og Helligånden giver kræfter

til en ydre foretagsomhed.

 

 

Helligånden lærer os altså om troen

og sætter os i stand til at beskrive den – igen hænger det indre og det ydre sammen.

 

Helligånden styrker vores egen ånd,

så vores fred hviler i Gud – og vi ikke er så afhængige af alt muligt andet –

og Helligånden styrker vores ånd,

så vi også får handlekraft udadtil.

 

Den handlekraft, som Helligånden giver,

er en styrke til at handle kærligt

 – til gavn for andre mennesker.

 

 

 

Der er hele tiden en vekselvirkning

mellem det indre og det ydre.

 

Sådan er et menneske jo også en krop,

som er gennemtrængt af ånd.

 

Begge dele skal være med,

ellers er vi ikke mennesker.

 

Hvis vi var krop alene uden ånd,

var vi dyr.

 

Hvis vi var ånd alene uden krop,

var vi vel snarere engle.

 

Men Guds har skabt os som mennesker

 – en ubrydelig enhed af ånd og krop –

sådan skal vi være.

 

For at holde kontakten med Jesus

har vi brug for Helligånden.

 

Når vi prøver at gøre godt for andre,

så møder Jesus os i dem, vi hjælper – og Han styrker os med sin Ånd – Helligånden.

 

Når vi søger den indre fred – og Helligånden kommer til os og giver os den fred,

som Jesus lover os –

så giver Helligånden os også impulser

til at møde vores omgivelser med mildhed, med hjælp og med forståelse.

 

 

Hele tiden

spiller det indre og det ydre sammen.

 

Kroppen bliver gennemstrømmet af Ånden

og Ånden virker igennem kroppen.

 

På den måde træder Guds Billede frem i os

og det bliver synligt, at vi er skabt af Gud.

 

Det Åndens Liv,

som kommer til at sprudle i vores krop –

det er Det Evige Liv.

 

Helligånden styrker vores tro på Jesus

som Guds Søn og vores Frelser;

så vi i glæde tager imod kærlighed,

tilgivelse, frelse, Opstandelse og Evigt Liv

af Hans Hånd

 – og lader os forvandle i Hans Billede.

 

 

                                     AMEN

 

Helligånd, vi lovpriser dig.

Ild er du, og trøsterånd.

Liv af liv til alt det skabte,

Hellig er du,

for du gør de skabte levende.

Hellig, når du salver de farligt fortabte,

Hellig, når du renser de vædskende sår.

 

Du helligheds ånde, kærligheds ild,

du søde smag i vores bryst

og hjertets vellugt af dyder.

 

Du reneste kilde, i dig kan vi se,

hvordan Gud samler de forvildede

og søger de fortabte.

 

Du livets harnisk

og håb for hvert leds sammenføjning

du bælte af værdighed, frelse de hellige!

Beskyt dem, som fjenden har fanget,

gør dem fri, der ligger i lænker.

Guds kraft vil rette dem op.

 

Du mægtige vej,

som gennemtrænger alt,

i det høje, på jorden og i hver afgrund.

Du samler og forener alle.

 

Gennem dig

strømmer skyerne, flyver luften,

drypper stenene

og kilden kalder bække frem,

jorden grønnes af sin grokraft.

 

 

Mennesker fulde af indsigt

fører du også stedse frem,

gjort lykkelige af visdommens ånde.

 

Derfor skal du være lovet,

du, al vor lovsangs klang

og livets glæde, du magtfulde håb og ære,

som deler ud af lysets gaver.

 

Vi beder dig:
Fyld os, så vi tror på Jesus Kristus.

Fyld os, så vi elsker vores medmennesker.

Fyld os, så vi tror på opstandelsen

og Det evige Liv.                AMEN

 

 

 Kirkebønnen er frit formuleret efter en sekvens af Hildegard af Bingen.

 

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

 

Vor Herres Jesu Kristi Nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle!

                                        Amen.