På Aalborg Stifts hjemmeside kan man finde en prædiken over den kommende søndags tekst:

 

 

Prædiken til Helligtrekongersdag

Helligtrekongers søndag 2019

 

Vigsø 10:30  137  -  391  -  136  ----  138  -  En stjernetyder sad

Nadversalme:  DDS 92

Hansted 19:00   137  - 136  -----  138  -  En stjernetyder sad

 

Matthæusevangeliet 2,1-12:

 

Da Jesus var født i Betlehem

i Judæa i Kong Herodes' dage,

se, da kom der nogle vise mænd

fra Østerland til Jerusalem

og spurgte:

"Hvor er jødernes nyfødte konge?

For vi har set hans stjerne gå op

og er kommet for at tilbede ham."

 

Da Kong Herodes hørte det,

blev han forfærdet,

og hele Jerusalem med ham.

 

Og han sammenkaldte

alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem,

hvor Kristus skulle fødes.

 

 

De svarede ham: "I Betlehem i Judæa.

For således er der skrevet ved profeten:

Du, Betlehem i Judas land,

du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.

Fra dig skal der udgå en hersker,

som skal vogte mit folk, Israel."

Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed

de vise mænd og forhørte dem indgående om,

hvornår stjernen havde vist sig.

Og han sendte dem til Betlehem

og sagde:

"Gå hen og spørg jer nøje for om barnet;

og når I har fundet det, så giv mig besked,

for at også jeg kan komme og tilbede det."

 

Da de havde hørt på kongen,

tog de af sted, og se, stjernen,

som de havde set gå op, gik foran dem,

indtil den stod stille over det sted,

hvor barnet var.

Da de så stjernen,

var deres glæde meget stor.

 

Og de gik ind i huset og så barnet

hos dets mor Maria,

og de faldt ned og tilbad det,

og de åbnede for deres gemmer

og frembar gaver til det,

guld, røgelse og myrra.

 

Men i drømme fik de en åbenbaring

om ikke at tage tilbage til Herodes,

og de vendte hjem til deres land

ad en anden vej.

                                           AMEN

 

Det bliver først rigtig mørkt,

når man tænder lyset.

 

Jeg har en nabo, som siger sådan;

for han kan godt lide at holde mørkning.

 

Måske er det et gammelt mundheld;

det ved jeg ikke.

Men der er noget sandt i,

at tusmørket viser os noget,

som vi ikke ser i almindeligt dagslys.

 

Når det bliver lige så langsomt mørkere,

får alting smukke bløde nuancer

 – og de farver,

som bombarderer os om dagen,

svinder lige så stille ind til gråtoner,

som både øjet og sindet hviler sig ved.

 

Det betyder naturligvis også noget,

at når man sidder og lader mørket falde på,

kan der også sænke sig en særlig ro over én.

 

Når det bliver lige så stille mørkere,

kan man ikke rigtig læse

eller lave noget andet,

som kræver, man kan se klart.

 

De lysende skærme – store som små –

bør ikke være tændt i den situation;

for så ser man jo kun dem.

 

Hvis man derimod sidder stille og roligt,

mens mørket falder på,

så er man ganske af sig selv nærværende

og er til stede sammen med andre

 – hvis der er altså er andre –

og så får samtalen af sig selv mere dybde.

 

Hvis man er alene med sig selv,

kan det være, at man i mørkningen opdager,

at man ikke er helt alene;

men at man er alene sammen med Gud.

 

I mørkningens halvlys

sanser man ind i mellem noget,

som er vigtigt – men som man er tilbøjelig

til at overse ved klart dagslys.

 

 

Det kan være værdifuldt

at vandre under stjernerne.

 

En anden slags univers kan åbne sig for én,

når man er tilstede i mørket under stjernerne.

 

I øjeblikket lyser Venus særlig stærkt.

 

Det er smukt, især når hun står

skråt under måneseglet på morgenhimlen.

 

Så kan man jo huske sig selv på,

at Venus også er kærlighedsgudinde.

 

Man kan erindre sig selv om al den kærlighed,

man har fået givet igennem livet

og glæde sig over den.

 

Ja, man kan også græde over den kærlighed,

man har mistet

 – eller det menneske, man elskede –

og som man har mistet.

 

Ja, man kan også gå og overveje,

hvordan man bedst kan vise sin kærlighed

til det eller de mennesker, man elsker.

 

YYY

Og så kan man naturligvis

– fordi det i dag er Hellig Tre Kongers Søndag –

tænke på den særlige stjerne,

som stod og lyste på nattehimlen

over stalden, hvor Jesus blev født.

 

Stjernen var til rædsel for den brutale konge

og den var til glæde for Vismændene.

 

I det klare dagslys – som også ind i mellem kan virke forfladigende –

havde de mistet sansen for stjernen

og var vadet lige op på slottet.

Jvf.:  DDS 137 vers 4

 

Det kunne nemt have kostet

den lille Jesus livet;

for Kong Herodes brød sig jo ikke om

at få en lille ny tronprætendent.

 

Men da de kom ud under stjernehimlen igen,

viste Stjernen dem vej.

 

Sådan skal man nogen gange vove sig ud i mørket for at få øje på det lys, som viser vejen.

 

YYY

 

 

Traditionen har givet dem tallet tre

p.g.a. af de tre gaver, Matthæus nævner:

Guld, Røgelse og Myrra.

 

Selvom guldet typisk betyder kongeværdighed,

så viste Jesus jo aldrig interesse

for politisk magt eller kongekroner.

 

Men guld kan jo også bruges

til at hjælpe andre mennesker med !

 

Næstekærlighed

fremhævede Jesus som det vigtigste.

 

Det guld, vi kan tænke os at forære til Jesus – som de Hellige Tre konger gjorde –

det kan vi give til fattige mennesker,

som trænger til hjælp.

 

Det kan være helt lokalt;

der er altid mennesker, som trænger.

 

Det kan være på landsplan

eller det kan være globalt;

der er altid hjælpeprojekter i gang,

som forsøger at afhjælpe problemer

hos verdens fattigste.

 

 

 

Røgelsen hentyder til Jesu funktion som præst for alle mennesker.

 

Når vi gerne vil brænde røgelse for Jesus,

skal vi altså tænke på,

hvordan Jesus formidlede forbindelsen mellem Gud og mennesker.

 

Stjernen er et godt eksempel:

Vismændene blev meget glade,

da de så stjernen !

 

Det er altså vigtigt,

at gudstjenester og anden kirkelig aktivitet skaber både glæde, tro og eftertanke – og at den inspirer til at følge Jesus som ledestjerne.

 

Her må vi igen ud i tusmørkelandet.

 

Det er vigtigt at lade være med tænde lyset for hurtigt, når det mørkner;

for så ser man ikke det væsentlige,

som træder frem i tusmørket.

 

 

Det er ofte her,

vores drømme og længsler viser sig.

 

Det er her,

vores længsel efter Gud bliver tydelig.

 

Det er også her,

vi overvejer, hvad vi gjorde

af ondt eller godt.

 

Det er her,

vi bliver modtagelige for Evangeliet

om Jesus Kristus,

som både omfavner os,

tilgiver os vores synder

og inspirerer os til at gøre godt.

 

I december måned havde vi

en aftengudstjeneste

 – Bøn og Fordybelse – ude i Ræhr Kirke;

her var der kun elektrisk lys i koret,

i resten af kirken var der kun levende lys.

 

 

Det var meget stemningsfuldt;

det var som om netop denne belysning

midt imellem lys og mørke

fik sjælen til at folde sig ud.

 

Bibeltekster og musik

blandede sig med det inderste i os

 – og så har troen og glæden mulighed for at vokse.

 

Sådan skal vi i det hele taget overveje,

hvordan vi holder vores gudstjenester,

så troen kan vokse og trives

og glæden blive stor.

 

 

Myrra er sådan set også en slags røgelse;

men den brugtes også smertestillende

 – og er derfor symbol på Jesu lidelse.

 

I en vis forstand

kan vi jo ikke lindre Jesu Lidelse.

Men alligevel,

hvis vi tænker på,

at Jesus lider for alle mennesker til alle tider,

så kan vi ved at lindre andre menneskers lidelse også mindste Jesu lidelse.

 

Og det er helt klart i Jesu Ånd,

at vi gør hvad vi kan for at mindske menneskelig lidelse på alle planer.

 

 

 

Og skulle noget af alt dette

have konsekvenser for os selv

 – i form af afkald på noget af vores rigdom,

at vi gør os umage for at skabe glæde

i stedet for bekymringer

og at vi sætter noget af vores egen nydelse til side for at lette andres kvaler;

jamen så gør i jo lige netop det, Jesus gjorde

og som Jesus gerne vil have os til.

 

YYY

 

 

Vi skal vove os ud i natten,

så vi kan få øje på stjernernes lys.

 

Vi skal følge

De Hellige Tre Kongers fodspor;

vi skal lade stjernen føre os til Kristus.

 

Vi sang Dejlig er den himmel blå før.

 

Her lyder sidste vers:

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

 

Guddomsordet­ – Bibelen –

er vores ledestjerne,

som fører os til Kristus.

 

Også er gælder det,

at vi både skal læse i solens klare lys

og ved stjernernes tvelys.

 

Læsningen i mørkningen, eftertanken

og de fritflyvende associationer

er med til at vise os nye dimensioner

og gode tolkningsmuligheder i teksten.

 

Det er typisk her,

bibelteksten får lov til at tale til os

og fortolke vores liv.

 

Det er her, det kan ske,

at Bibelens Budskab inspirerer os

til at gøre noget godt med vores liv

 – både godt for os selv og godt for andre –

der er ikke altid modsætninger imellem det.

Men når der er, må vi vælge.

 

Her skal vi også være opmærksomme

det klare dagslys !

 

For vores inspirationer, idéer og tolkninger

har godt af at blive konfronteret

med Jesu Budskaber i Bibelen:

 

Er det her blot mit eget hjernespind ?

Eller kan jeg med god samvittighed sige,

at der er overenstemmelse

mellem mørkningens inspiration

og den klare læsning af Bibelen ?

 

Når der er det, er vi godt på vej:

Til at nå frem til Kristus.

Til at glæde vores medmennesker

Og til selv at være på vej til Paradis.

 

AMEN

 

Stilhed

 

 

Jesus Kristus!

Vi løber efter så meget forskelligt;

der er så meget, vi tror har betydning,

så meget, vi tror vi skal opnå.

vi beder dig:
Send din Helligånd til os.

Lad Helligånden hviske i vores hjerte,

at vi skal åbne vores Bibel;
at vi skal søge efter dig.

Lad os finde dig dér

 - eller hvor og hvordan du vil -

Bliv konge i vores liv.

Giv os Livet.

 

Gør os åbne for det, du vil,

og det, du giver.

Gør os fri af alt det,

der trænger sig ind på os

og vil fylde os med tomhed og uro.

Lær os at lytte og være stille,

så vi kan høre, at du er kommet til os.

 

 Herre, vi beder dig for alle,

der har glemt at håbe,

for alle, der føler sig fanget

af vanskelige vilkår.

Vi beder dig for alle ensomme,

alle syge og fattige,

alle, der er ofre for krig eller diktaturer,

alle, der er urolige og længes efter fred.

Vi beder dig for alle,

der er bange for at dø.

Vi beder dig for ensomme og sørgende;
giv også Livsmodet, håbet og troen til dem.

 

Herre, vi beder dig for dem, der skal styre,

regering, folketing og vor dronning.

Giv dem styrke og visdom

til at træffe de rette valg;

ikke bare for Danmarks rige

men også for Guds Rige.

 

Vi beder om vores land – og andre lande –

må give nye hjem til flygtninge.

 

Og vi beder dig for kirken:

Giv os nåde til at være lys i mørket,

og vise, at du er svaret

på al vor længsel og søgen.

Kom, Herre, og fyld vores liv med glæde:

Giv os opstandelse og evigt liv efter døden.

 

AMEN!

 

 

 Lad os med apostlen tilønske hinanden:

 

Vor Herres Jesu Kristi Nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle!

                                        Amen.