På Aalborg Stifts hjemmeside kan man finde en prædiken over den kommende søndags tekst:

 

 

PINSEDAG

 

Pinse 2019

K: 9  H: 10:30 med dåb

290 – (447 – 448) – 283  ---  289  -  292

Nadververs:  313, vers 6

 

 

Johannesevangeliet 14,22-31:

 

Judas, ikke Iskariot, sagde til ham:

»Herre, hvordan kan det være,

at du vil give dig til kende for os,

men ikke for verden?«

Jesus svarede ham:  »Den, der elsker mig,

vil holde fast ved mit ord,

og min fader vil elske ham,

og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.

 

Den, der ikke elsker mig,

holder ikke fast ved mine ord.

Og det ord, I hører, er ikke mit,

men Faderens, som har sendt mig.

 

Sådan har jeg talt til jer,

mens jeg endnu var hos jer.

Men Talsmanden, Helligånden,

som Faderen vil sende i mit navn,

han skal lære jer alt og minde jer om alt,

hvad jeg har sagt til jer.

 

Fred efterlader jeg jer,

min fred giver jeg jer;

jeg giver jer ikke, som verden giver.

Jeres hjerte må ikke forfærdes

og ikke være modløst!

I har hørt, at jeg har sagt til jer:

Jeg går bort, og jeg kommer til jer.

Hvis I elskede mig,

ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen,

for Faderen er større end jeg.

Nu har jeg sagt det til jer, før det sker,

for at I skal tro, når det sker.

Jeg skal ikke tale meget med jer mere,

for verdens fyrste kommer;

og mig kan han intet gøre,

men det sker, for at verden skal forstå,

at jeg elsker Faderen og gør sådan,

som Faderen har påbudt mig.

Rejs jer, lad os gå herfra!

                     AMEN

 

Helligånden er Guds Kærlighedsaffære

med os mennesker.

 

Lige som enhver anden kærlighedsaffære

er den gensidig

 – ellers bliver den til håbløs forelskelse.

 

Det er derfor Jesus siger,

at den, der elsker Ham, vil holde hans Ord.

Og at Han selv og Gud vil komme til det msk.

 

Det sker igennem Helligånden,

som kommer til det menneske,

fylder det med fred, glæde og håb,

inspirerer det til at tro og til at gøre godt.

 

Helligånden er Guds levende nærvær – usynlig men virksom.

 

Vi kender det fra kærlighed mellem msk.

 

Det er på en måde en cirkelslutning

 – og vel at mærke en cirkelslutning,

som vi tillægger den højest tænkelige værdi:

 

Du er vidunderlig, fordi jeg elsker dig

og

Jeg elsker dig, fordi du er vidunderlig.

 

Hvad kom først ?

 

Kærlighed opløser kausalitet og tidsrækkefølge.

Kærlighed løfter forholdet op på et højere plan.

 

Sådan løfter Helligånden vores tro op på et højere plan.

 __________

 

Det giver ingen mening

at ville bevise Guds Eksistens

– eller Jesu Opstandelse for den sags skyld.

Det kan ikke en gang lade sig gøre at beskrive Gud.

For Gud er hævet over alle begreber

og Gud er forudsætningen for alt andet.

 

Så hvis det endelig lykkes for os

at beskrive eller at bevise Gud,

så er det kun vores egen forestilling om Gud

og ikke Gud Selv, vi har arbejdet med.

 

Helligånden derimod

giver os en førstehåndsoplevelse af,

at Gud er til som en person,

der elsker os med en

overpersonlig styrke og hengivenhed.

 

Og vi får en oplevelse af,

at Gud er en eksistens

med en sådan styrke og karakter,

at vi føler os opløftede

blot af at tænke på eller mærke Gud;

Vi bliver oplivede blot af at længes efter Gud.

 

Det formidler Helligånden til os.

 

 

Helligånden kommer til os,

når vi af kærlighed til Jesus

holder fast på Hans Ord,

når vi lever efter Hans Budskab,

når vi praktiserer Hans Livsholdning.

 

Så fylder Helligånden os

med inspiration, begejstring og tro !

 

Så transformerer Helligånden

vores menneskelige kærlighed

og giver os den tilbage

som Guddommelig Kærlighed !

 

 

Så oplever vi, at Jesu Budskab

 – Bjergprædikenen og Lignelserne –

ikke er normer, som påtvinges os udefra;men at de er umådeholden kærlighed,

som bobler op i os selv indefra.

 

Så går det os, som Jesus siger et andet sted i Johannesevangeliet (4,14):

Den, der drikker af det vand, jeg vil give ham,

i ham vil et blive til en kilde,

som vælder med vand til Evigt Liv.

 

Helligånden formidler en erfaring af,

at Evigheden ikke begrænser sig

til noget på den anden side af døden;

men at Evigheden er en eksistensform,

som er totalt omfattende – og som også flyder ind i vores liv her på jorden.

 

 

Vi kan ikke ”indfange” eller ”besidde” Helligånden.

 

Som Guds Ånd er Helligånden suveræn

og kan ikke underlægges nogen eller noget.

 

Men vi kan pudse sjælens vinduer

og stille os til rådighed for Helligånden.

 

Vi kan bede om

at blive fyldt med glæde og fred,

beåndet til at føle os levende

og inspireret til at tro.

 

På den måde

kan vi blive redskaber for Helligånden

 – eller som Paulus skriver (1.Kor.6,19) –

Vi er et tempel for Helligånden.

 

Netop dér bliver vi levende

 – som da Gud formede det første menneske af markens jord

og blæse livsånde i det,

så mennesket blev et levende væsen.

Helligånden formidler Guds Kærlighed

til os i Jesus,

så vi kan tage imod den.

 

Vi kan lære at stole på,

at vi er elskede af den stærkeste magt

i og uden for verden – uanset hvad.

 

Vi erfarer, at vi bliver tilgivet,

når vi gør noget ondt og fortryder det.

 

Vi kommer til at stole på,

at Gud tager imod os –

både i livet her på jorden og på den anden side af døden.

 

Vi får tillid til,

at på den anden side af døden giver Gud os Opstandelse og Evigt Liv i stor glæde.

 

Og vi kan oven i købet

– som disciplene ved den første kristne pinse – give troen og glæden, livet og kærligheden videre til andre mennesker.

 

 

Måske lyder alt det her lidt for højstemt ?

Det er jo ikke alle,

som deler den slags erfaringer.

 

Men de er der.

 

De fleste kender længslen efter autencitet;

længslen efter at mærke, man er den, man er, og at man er i overensstemmelse med sig selv.

 

Den dybereliggende årsag til denne længsel

er, at der er en kerne i os,

som er vores centrum.

 

Denne kerne, dette centrum,

er gudsbilledet i os;

vi er jo skabt i Guds Billede.

 

 

 

Derfor er længslen efter virkelig at være os selv det samme som længslen efter Gud.

 

Når vi mærker denne længsel,

er det Helligånden, som puster på os.

 

Når vi formulerer denne længsel

som en længsel efter Gud,

er det Helligånden, som hvisker os det i øret.

 

Når vi overhovedet tænker på at gå i kirke,

er Helligånden vores indre drivkraft til det.

 

Når vi læser i Bibelen

 – eller hører  Bibeltekster –

så er vores forståelse afhængig af,

at vi er åbne for Helligåndens vejledning.

 

Helligånden råber ikke højt.

 

Ofte er Helligånden en stille susen (Jf. 1. Kongebog 19,12).

 

Gud bruger ikke vold – heller ikke igennem Helligånden.

 

Ganske som en sand elsker

ikke vil voldtage sin elskede;

men bejle til elskedes gunst.

 

Helligånden er altid nærværende.

 

Vi derimod,

kan være mere eller mindre til stede.

 

Vi kan være mere eller mindre modtagelige for Helligåndens Impulser.

 

Men vi kan øve os

i at være åbne og modtagelige;

vi kan prøve at være så stille,

at vi kan høre Helligåndens hvisken.

 

Der kan være så meget,

vi selv tror vi kan og vil

 – så mange tanker og foretagsomhed til at stå i vejen -

hvis vi kan se lidt bort fra alt det,

kan vi bedre mærke,

at Helligånden vil give os

Guds Fred og Kærlighed.

 

Der er ingen præstation i troen.

 

Intet særligt niveau, vi skal nå op på.

 

Øvelsen er tværtimod,

at vi skal hengive os til vores længsel,

ganske som den er.

 

Vi må have lov til at tage imod Jesu Kærlighed

og Helligånden vil fylde os og forvandle os

 – i takt med det, der er bedst for os –

og vores tro, kærlighed, håb og fred vil vokse – netop i den takt, som passer til os.

 

Det gjorde Helligånden med disciplene

til den første kristne pinse

 – og det gør Helligånden med os.

 

                           AMEN

 

        STILHED

 

Helligånd, vi lovpriser dig.

Ild er du, og trøsterånd.

Liv af liv til alt det skabte,

Hellig er du,

for du gør de skabte levende.

Hellig, når du salver de farligt fortabte,

Hellig, når du renser de vædskende sår.

 

Du helligheds ånde, kærligheds ild,

du søde smag i vores bryst

og hjertets vellugt af dyder.

 

Du reneste kilde, i dig kan vi se,

hvordan Gud samler de forvildede

og søger de fortabte.

 

Du livets harnisk

og håb for hvert leds sammenføjning

du bælte af værdighed, frels de hellige!

Beskyt dem, som fjenden har fanget,

gør dem fri, der ligger i lænker.

Guds kraft vil rette dem op.

 

Du mægtige vej,

som gennemtrænger alt,

i det høje, på jorden og i hver afgrund.

Du samler og forener alle.

 

Gennem dig

strømmer skyerne, flyver luften,

drypper stenene

og kilden kalder bække frem,

jorden grønnes af sin grokraft.

 

 

Mennesker fulde af indsigt

fører du også stedse frem,

gjort lykkelige af visdommens ånde.

 

Derfor skal du være lovet,

du, al vor lovsangs klang

og livets glæde, du magtfulde håb og ære,

som deler ud af lysets gaver.

 

Vi beder dig:
Fyld os, så vi tror på Jesus Kristus.

Fyld os, så vi elsker vores medmennesker.

Fyld os, så vi tror på opstandelsen

og Det evige Liv.                   AMEN

 Kirkebønnen er en let bearbejdning af en lovprisning af Helligånden skrevet af Hildegard af Bingen, tysk mystiker omkring tusindtallet.

 

 

 

Meddelser:

Anden Pinsedag er er Friluftsgudstjeneste i morgen på Malle Strand Kl. 11

 

 

 

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

 

Vor Herres Jesu Kristi Nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle!

                                        Amen.