På Aalborg Stifts hjemmeside kan man finde en prædiken over den kommende søndags tekst:

 

 

Første søndag i fasten

745  -  634  -  336  ---  369  -  21 Nadververs:  321,6

Matthæusevangeliet 4,1-11:

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen

for at fristes af Djævelen.

Og da han havde fastet

i fyrre dage og fyrre nætter,

led han til sidst sult.

Og fristeren kom og sagde til ham:

"Hvis du er Guds søn, så sig,

at stenene her skal blive til brød." 

Men han svarede:

"Der står skrevet:

'Mennesket skal ikke leve af brød alene,

men af hvert ord,

der udgår af Guds mund.' "

Da tog Djævelen ham med til den hellige by,

stillede ham på templets tinde

og sagde til ham:

"Hvis du er Guds søn,

så styrt dig ned.

For der står skrevet:

 

Han vil give sine engle befaling,

og de skal bære dig på hænder,

så du ikke støder din fod på nogen sten."

Jesus sagde til ham:

"Der står også skrevet:

'Du må ikke udæske Herren din Gud.' "

Igen tog Djævelen ham med sig,

denne gang til et meget højt bjerg,

og viste ham alle verdens riger

og deres herlighed

og sagde til ham:

"Alt dette vil jeg give dig,

hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig."  

Da svarede Jesus ham:

“Vig bort, Satan! For der står skrevet:

'Du skal tilbede Herren din Gud

og tjene ham alene.' "

 

Da forlod Djævelen ham,

og se,

der kom engle og sørgede for ham.

 

                                                  AMEN

 

I 1969

tog Fanden ved en amerikansk tandlæge.

Han skrev en lille bog,

som han kaldte Satans Bibel.

 

Den indeholder forskellige okkulte ritualer, som beskriver, hvordan man tilkalder Satan.

 

I bedste fald er det idiotisk

 – i værste fald katastrofalt –

kort efter blev der oprettet

en Satanskirke i Californien.

 

Men jeg synes, der er noget, som er

langt mere skræmmende ved den lille bog:

 

Den beskriver,

hvordan vi i USA og Vesteuropa

 – allerede på et tidspunkt –

havde gjort de elementer,

som indgik

i Djævelsens fristelse af Jesus i ørkenen,

til de fornemste egenskaber,

som vores samfund opdyrker, tilskynder til

og på alle måder fremmer !

 

Brødet – den énsidige dyrkelse af det materielle, og gerne på andres bekostning.

Det fremmer man med alle midler

i det moderne rige samfund.

 

Det performative – det at tage sig ud og hele tiden bevise, hvem man er, og gerne ved at prøve at spænde Gud for vognen,

bibelcitater i sigtekornene på soldaternes rifler i Vietnamkrigen og den friske og frejdige (sådan set blasfemiske) proklamation af

USA som Guds eget Land.

I dag har vi såmænd også en ganske usmagelig brug af kristendom som ”danskhedsmarkør” i nogle politiske kredse, hvor man lægger særlig vægt

på den nationale egoisme – det smager også af, at man prøver at brug Gud til at legalisere sin egen rige magtposition.

 

Og endelig med alle midler

at stræbe efter at få verdensherredømme – netop ved ensidigt at dyrke

umådeholden materiel rigdom og magt-anvendelse    og   ved hele tiden

at fokusere på sin egen magtposition.

 

Anton Lavey, som tandlægen hed,

beskrev det med uhyggelig præcision

 – allerede i 1969 –

hvordan vores samfund netop

opdyrkede de sataniske egenskaber.

 

Senere hen er der også andre,

som har påpeget,

at de syv dødssynder er blevet til idealer

for det moderne menneske.

 

Selvfølgelig er der mere at sige om det

end disse få bidrag.

 

Og naturligvis behøver man ikke

at male billedet så sort op;

der er også modsatrettede tendenser,

hvor selvopofrende kærlighed fremhæves.

 

Men der er noget uomgængeligt i,

at vi uden mange korrektioner

bruger grådighed, overforbrug,

driften til at vise sig frem og være noget særligt

og ønsket om at få magt over andre

som drivkræfter i vores samfund.

 

Vi kan såmænd også se det,

i den måde de politiske partier

kappes om at finde mærkesager,

som appellerer til den enkeltes egoisme

 – og omhyggeligt undgår områder,

som drives af fællesskabets ansvar

for smukke værdier  og af

omsorg for de svage og marginaliserede.

 

Den lave prioritering af omsorg for Guds Skaberværk – jorden og alt liv på den –

er også en del af dette.

 

Her kan vi virkeligt se,

at vi har brug for at trække på Jesus

som den, der modstod fristelserne !

 

Jesus er det eneste menneske,

som var i stand til at modstå

Djævelens fristelser

til blot at være en kortsynet egoist.

 

Alt hvad Jesus gjorde, havde og har

 – dengang og nu –

universal betydning for alle mennesker.

 

 

Derfor kan vi også

trække på Jesu afvisning af Djævelen.

 

Den kan give os moralsk styrke

når vi i konkrete situationer

er fristede til at træffe forkerte valg.

 

Og Jesus er mere end et forbillede:

Han er vores Frelser.

 

Selv i de situationer,

hvor vi vælger forkert,

kan vi trække på Jesu sejr over Djævelen.

 

Jesus vandt over Djævelen.

 

Vi er døbte og vi tror på Jesus;

derfor frelser Jesus os

fra konsekvenserne af vores forkerte valg.

 

Vi falder ikke nådesløst i Djævelens Klør;

heller ikke

selv om vi ikke står imod hans fristelser.

 

Vi beder om Jesu Tilgivelse

og om Hans Genoprejsning og Forsoning;

og Han giver os alle Tre !

 

 

Jesus giver os både impulser og evner

til forsoning og genoprettelse.

 

Når det er svært for os at tilgive,

kan vi huske os selv på, at Jesus tilgav.

 

Hvis vi stadig ikke kan tilgive,

kan vi bede Jesus tilgive på vores vegne.

 

Selv om vi lod os friste til at gøre noget ondt, kan vi med Jesu afvisning

af fristelserne i ryggen bede om tilgivelse

og hjælp til at gøre det bedre næste gang.

 

Efter døden – i Evigheden –

kan vi også stole på,

at Jesus igen vil bruge hele sit liv,

alle sine kræfter

og sin opstandelses magt

til at give os opstandelse i Paradis.

 

For både på jorden i tiden

og i Himlen i Evigheden

modstår Jesus enhver fristelse

til blot at dyrke sin egen guddommelighed

 – og Han bruger i stedet sin guddommelighed til at frelse os mennesker.

                   ____________________

 

Den sidste sætning i prædiketeksten

går ofte noget upåagtet hen.

 

Jeg er heller ikke sikker på,

om jeg nogen sinde har sagt noget om den:

 

Og se, der kom engle og sørgede for Ham !

 

Vi ved jo ikke,

hvad der mere præcist ligger i det.

 

De fyrre dages faste var jo ovre

 – så mon de kom med brød ?

Jesus havde jo ikke misbrugt sin gud-dommelige magt til at skabe brød til sig selv, så måske fik Han det nu givet – sammen med en krukke frisk kildevand ?

 

Eller skal vi forstå det på det mentale plan;

sådan at Jesus fik en (om muligt) stærkere overbevisning om, at Han var Guds Søn ?

At Hans mission var at frelse mennesker ?

Og at Han ville gå igennem lidelse og død

til Opstandelse og endeligt blive Frelseren ?

 

Måske en kombination af det hele ?

 

Der er også noget vigtigt i kontrasten;

den gælder måske også for os:

 

Enten er man fristet af Djævelen

eller også tjener Englene én ?

 

Neutralitet gives ikke.

 

Enten er man besat af Djævelen

eller også er man fyldt af Helligånden.

 

Det er måske at sætte det på spidsen;

men jeg synes alligevel,

det er tankevækkende.

 

Luther – som bl.a. skrev den salme,

vi sang inden prædikenen –

mente at vores sjæl er en slagmark,

hvor Gud og Djævel kæmper om magten.

 

I sidste ende er det ikke os selv,

som kan afgøre det;

men vi kan bede Gud vinde kampen for os !

 

Ja, vi kan gå et skridt videre

og takke Kristus for,

at Han både vandt over Djævelen

ved fristelserne i ørkenen

og at vandt over døden i Opstandelsen.

 

Så er det lettere at tro på,

at Han også vinder kampen for os

 – og vi kan naturligvis

give vores eget bidrag til kampen -

ligesom et folk i et krigshærget land

kan forsøge at vende ryggen til

den onde fjende

og forsøge at tage imod og hjælp den gode magt.

 

Når vi arbejder på

at modstå Djævelens fristelser,

kan vi samtidig bede Gud

om at sende os sine engle til hjælp.

                                                                    

Generelt tales der jo meget om engle

i mange forskellige sammenhænge.

 

Måske skal vi i kirken

udfolde det tema lidt mere.

 

Kristeligt set er en engel Guds sendebud,

som kommer med budskab

fra Gud til mennesker,

løser særlige opgaver for Gud

og som også har mulighed for at bringe bud fra mennesker til Gud.

 

Prøv en gang at blade lidt i Salmebogen;
der er over 150 salmer,

der indeholder engle.

 

Nogle vil mene,

at de gammeldags søndagsskolebilleder,

af engle, som passer på små børn,

er dårlig smag eller udtryk for naivitet.

 

Til gengæld findes der mange andre kunstneriske udtryk for engle,

som kan glæde og styrke moderne msk.

Og troen på,

at Gud sender sine engle til os

for at vejlede os, trøste og passe på os,

er et smukt udtryk for tillid til Guds Omsorg.

 

Den skal vi ikke rynke på næsen af.

 

Vi skal langt snarere tage Jesus til forbillede – også på den måde,

at som Han gjorde sit,

og fik hjælpe af englene bagefter –

sådan skal vi også gøre vores

og så øve os i at stole på,

at Gud sender sine engle

til at hjælpe os med det,

som vi ikke selv kan klare.

 

Vi kan tænke på englene,

som kom og tjente Jesus

efter fristelsen i ørkenen.

 

Vi kan tænke på englene,

som i lignelsen bar den døde Lazarus

hen i Abrahams Skød, hvor han fik trøst.

Lukasevangeliet 16,22

 

Og vi kan tænke på, at Jesus taler om,

at alle hans små, har en engel, som altid ser Guds ansigt – altså motivet med,

at hvert enkelt menneske har en skytsengel.

Matthæusevangliet 18,10

 

Hvis vi er til det mere eventyrlige

og gerne vil tænke på en konstruktiv vekselvirkning med en af Guds Engle,

så kan vi læse Tobits Bog

i De apokryfe Skrifter – den samling er ikke med i alle bibeludgaver;  men hvis man ikke har den, kan man læse den på Bibelselskabets hjemmeside.

 

 

Lad os altså stole på,

at Gud sender os sine engle til hjælp,

når vi beder om det

eller trænger til det.

 

 

                                        AMEN

 

STILHED

 

 

Vi takker dig Gud,

at du er kommet til os

som et menneske blandt mennesker

med nyt liv til enhver, som tror.

Midt i verden er du tilstede,

bag hvert åndedrag,

under hvert hjerteslag,

i hvert favntag.

Du bor i glædens latter

og i smertens gråd.

 

Tilgiv vores synd,

at vi udpiner din herlige jord,

udrydder dyre- og plantearter

og ødelægger livet i havene.

Lær os at tage vare på vores klode

som en kostelig gave,

der nænsomt skal overbringes

til kommende generationer.

  

Tilgiv os, når vi for egen vindings skyld træder på andre - og når vi i alle andre situationer ikke lever, som vi ved, vi skulle.

 

Vi beder for den kristne kirke

over hele jorden og for vort eget sogn.

Lad fællesskabet

vokse sig stærkt imellem os.

Hjælp de ensomme til nye venskaber,

de bange til ny tryghed,

de modløse til nyt håb.

De hjemløse til et hjem.

Flygtninge til et nyt land.

Fyld os alle med din opstandelses kraft,

at vi må møde morgendagen

med fortrøstning og lyst.

Lad din ånd følge alle magthavere,

Dronningen og hendes familie,

politikere, erhvervsledere,

dommere og læger,

at de må kende din vilje

og handle med den for øje.

 

Tag aldrig dit ord fra os,

men lad os leve af dét som dagligt brød,

så håbet om en ny himmel og en ny jord aldrig dør ud,

men nu og i al evighed virker i

os til liv og salighed.                    Amen!

 

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

 

 

Vor Herres Jesu Kristi Nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle!    

 

 

                     AMEN