Tiende søndag efter Trinitatis

 

10. søndag efter Trinitatis 2018

 

4  -  309  -  613  -  Dansens Herre  ----  678

 

 

 

Kollekt:

 

Lad lyset skinne og arbejdet være afsluttet.

 

Lad blomsterne og dataskærmene lukke sig.

 

Lad solen gå ned og verden blive stille.

 

Lad Guds Søn være os nær.

 

Velsignet være al skabning, og alt som har liv.

 

Velsignet være jorden,

 

må den være et trygt underlag

 

for vores leje i nat.

 

Velsignet være ilden, må den gløde i os i nat.

 

Velsignet være luften,

 

må den gøre vores åndedrag let i nat.

 

 Vi takker dig Gud, for, at du altid er hos os,

 

i alle ting, hver dag og hver nat.

 

Vi takker dig for dine gaver i alt,

 

hvad du har skabt, for liv og for fællesskab.

 

   Vi takker dig for denne dags velsignelser

 

og beder dig om at passe på os i nat,

 

du som var, er og bliver, én sand Treenig Gud, fra første begyndelse,

 

nu og i al Evighed.


Denne hellige lektie skriver profeten Ezekiel: Herrens ord kom til mig: Du, menneske, dine landsmænd sidder langs murene og i døråbningerne og taler om dig. De siger til hinanden: »Kom dog og hør det ord, der udgår fra Herren!« Så stimler de sammen hos dig, og mit folk sætter sig foran dig; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem, for de handler efter deres egne elskovsord; de jager efter vinding. For dem er du som en, der synger om elskov med dejlig stemme til smuk musik; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem. Når det kommer – og det vil komme – skal de forstå, at der er kommet en profet blandt dem.

 

 Ezekiels Bog 33,23.30-33

 

 

 

 

 

Trosbekendelse


Matthæus 11,16-24:

 

Men hvad skal jeg sammenligne

 

denne slægt med?

 

Den ligner børn,

 

der sidder på torvet og råber til de andre:

 

Vi spillede på fløjte for jer,

 

og I dansede ikke;

 

vi sang klagesange, og I sørgede ikke.

 

 

 

For Johannes kom,

 

han hverken spiste eller drak,

 

og folk siger: Han er besat.

 

 

 

Og Menneskesønnen kom,

 

han både spiser og drikker,

 

og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!"

 

Dog, visdommen har fået ret

 

ved sine gerninger.

 

 

Da begyndte Jesus at revse de byer,

 

hvor de fleste

 

af hans mægtige gerninger var sket,

 

fordi de ikke havde omvendt sig:

 

"Ve dig, Korazin! Ve dig, Betsajda!

 

For hvis de mægtige gerninger,

 

der er sket i jer,

 

var sket i Tyrus og Sidon,

 

havde de for længst omvendt sig i sæk og aske.

 

Derfor siger jeg jer:

 

Det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere på dommens dag end jer.

 

Og du, Kapernaum,

 

skal du ophøjes til himlen?

 

I dødsriget skal du styrtes ned!

 

For hvis de mægtige gerninger,

 

der er sket i dig, var sket i Sodoma,

 

havde den stået den dag i dag.

 

Derfor siger jeg jer:

 

Det skal gå Sodomas land tåleligere

 

på dommens dag end dig."

 

 

 

                                             AMEN

 

 

 

 

 

Vi spillede på fløjte for jer,

 

og I dansede ikke !

 

 

 

Dansen er et godt billede

 

både på Guds skabelse af verden

 

og på troen på Jesus Kristus.

 

 

 

Universet er jo som en dans –

 

uanset om man ser på det store plan

 

eller på det lille:

 

 

 

Månen danser rundt om jorden

 

og jorden rundt om solen.

 

 

 

Solen danser med en spiralbevægelse

 

i Mælkevejens store koreografi.

 

 

 

Stjernerne – og de tolv store stjernebilleder –

 

danser hen over stjernehimlen

 

i det samme mønster år efter år.

 

 

 

Det er fascinerede og smukt at se på;

 

og denne dans har Gud skabt !

 

 

 

Også i det små

 

 – har elektronerne deres dans –

 

rundt om atomkernerne.

 

 

 

Antallet af dem

 

 – og rytmen, hastigheden, i deres dans –

 

giver de enkelte grundstoffer deres egenskaber.

 

 

 

Mønsteret i elektronernes dans

 

er også afgørende for,

 

hvordan de byder hinanden op

 

fra andre grundstoffer,

 

så kemien fungerer.

 

 

 

 

 

Og midt i alt dette

 

danser myggene, tranerne og menneskene.

 

 

 

 

 

Livet er en særlig dans,

 

som begynder med den legende kærlige dans, som kun to mennesker,

 

der elsker hinanden, kan danse –

 

og et nyt menneske bliver skabt!

 

 

 

Babyalderens dans består mest af at sutte mælk i sig – afvekslende med spredte vræl og søvn, når det føles rart.

 

De vuggende bløde bevægelser

 

leveres af forældrene, der står på spring.

 

 

 

Senere udvikler dansen sig

 

fra usikre skridt til spændende trin

 

og rytmisk bevægelse

 

til al slags sang og musik.

 

 

 

I nogle danse er der stor regelmæssighed

 

og bundne trin.

 

Andre er mere uforudsigelige;

 

både trin og rytmer improviseres

 

og der skabes hele tiden nye billeder.

 

 

 

Sådan danser man på overgangen

 

fra barn til voksen,

 

når man begynder at erfare en større verden;

 

man bevæger sig så at sige

 

fra danseskolens trygge gulv

 

ud på livets store arena.

 

Her gør man sig nye og egne erfaringer.

 

 

 

 

 

De enkelte trin bliver mere afgørende

 

– og man oplever større frihed til selv at afgøre, hvordan man danser.

 

 

 

Den samme improviserende dans

 

kaster man sig ud i,

 

 

 

når man gerne vil opleve noget nyt

 

 – eller man kastes hovedkulds ud i

 

en hopsa, tango eller salsa –

 

når man møder et menneske,

 

der viser én glæden ved nogle helt nye trin.

 

 

 

Sådan er det også,

 

når man træder forelskelsens dans.

 

 

 

I den voksne dans

 

er der mange trin og rytmer, der gentages;
det giver styrke, kraft og sikkerhed

 

 – og også livsglæde og overskud.

 

 

 

 

 

Det er godt at huske glæden

 

ved den legende improviserende dans,

 

hvor man hele tiden opfinder nye trin

 

 – bare fordi de er sjove og får én til at le.

 

 

 

Den slags dans giver frisk luft i lungerne

 

og viser pludselig én,

 

at nogle særlige trin gør livet bedre!

 

 

 

De fleste mennesker danser bedst

 

med en af det modsatte køn

 

– andre danser bedst med deres eget køn –

 

jeg tror det hele

 

er en del af Guds koreografi med os;

 

og det er bedre, at vi klapper og smiler

 

end at vi peger fingre ad de danse,

 

vi ikke forstår eller kan danse selv.

 

 

 

 

 

Vi danser en bestemt slags danse,

 

når nogen skal have hjælp:

 

Omsorgsfulde trin giver tryghed

 

Gentagne rytmer giver genkendelighed.

 

 

 

Særlige former for koreografi

 

med arme om skuldre og løft om livet

 

hjælper og støtter den,

 

der ikke selv har kræfter.

 

 

 

Jesus dansede fra sin guddommelige præeksistens, båret af Helligånden,

 

ind i Marias livmoder.

 

Herfra dansede han med i vi menneskers liv.

 

Han bød os op til en ny dans, hvor

 

Guds skabelse er den grundlæggende takt

 

og Jesu kærlighed både toner og trin.

 

 

 

Når vi danser hans dans,

 

er vores trin og rytmer

 

altid bestemt af kærligheden.

 

 

 

Vi tager hensyn til dem, der skal have hjælp.

 

Vi danser glæden ind i dem, der er kede af det.

 

 

 

Og hver bevægelse, vi foretager i Jesu dans,

 

giver os selv livsmod og glæde;

 

fordi selve vores bevægelser fortæller os,

 

at Gud elsker os.

 

 

 

Vi kan ikke udgå at tage forkerte trin i dansen – både så vi tramper på andre

 

og så vi selv falder og slår os.

 

 

 

Men Jesu dans med os er sådan,

 

at han får et smukt mønster ud af vores fejl.

 

På den måde fører han os altid videre;
med tilgivelse og kærlighed,

 

med vejledning og omsorg.

 

 

 

 

 

Jesu Kristi dans er ikke begrænset

 

til vores liv her på jorden.

 

 

 

Han dansede selv

 

tværs igennem lidelse og død

 

til opstandelse og evighed!

 

 

 

Den samme dans byder han os op til.

 

Han forventer ikke, at vi selv kan trinene;

 

han rejser os og støtter os

 

og giver nyt liv og evighed til vores dans.

 

 

 

 

 

Hen imod alderdommen

 

bliver dansen langsommere;

 

noget af tiden bruges med glæde

 

som bænkevarmer

 

 – for nu bliver trinene igen skrøbelige

 

og undertiden usikre –

 

men stadig kan dansen være en glæde!

 

Ved vores død bliver vi stille

 

 – og nu er det vores kære,

 

som må danse efter den musik,

 

deres minder, tanker og følelser

 

spiller for dem.

 

 

 

Når vi har taget imod Jesus,

 

der bød os op til livets og troens dans,

 

så byder han os igen op

 

til evighedens dans efter døden

 

 – og vores trin bliver igen lette flyvende.

 

 

 

 

 

Hvorfor mon Jesus bruger dansen

 

som et billede på troen ?

 

 

 

Jeg tror, det har noget med at gøre,

 

at dans er lethed – balance.

 

Dans kræver tillid til en partner

 

og lydhørhed overfor musikken.

 

Dans kræver til tider,

 

at man lader sig føre af en Anden

 

 

 

Det er let nok at lukke øjne og ører

 

for begge dele og sidde og se sur ud;

 

men det er der hverken bevægelse

 

eller glæde ved.

 

 

 

Man kan også trampe indædt af sted;

 

man kan slide og ase og mase med livet.

 

 

 

Det kan godt lade sig gøre at leve sådan;
men det koster forfærdelig mange kræfter

 

og det giver ingen glæde.

 

Det er jo nærmest sådan, at leve med loven.

 

 

 

I disse år lever vi med stærke fanatiske kræfter,

 

som ødelægger både religion og politik;

 

mennesker tvinges til at marchere i takt 

 

med maskingeværer og bomber som musik.

 

Det er det helt modsatte af dans;

 

det giver heller ikke liv med død.

 

 

 

Vi skal være modige nok

 

til at blive ved med at danse

 

kærlighedens og troens dans !

 

 

 

Det er dansens glæde, som skal brede sig,

 

sådan at flere og flere deltager i livsglædens dans i stedet for dødens Danse Macabre;

 

så vi ikke Sodoma og Gomorra

 

men i stedet Det Ny Jerusalem

 

bliver dansehal for os !

 

 

 

Dans er ikke en ligegyldig lethed,
husk, at balletdansernes træning

 

giver dem samme muskelstyrke

 

og kondition som topidrætsfolk.

 

 

 

Danserne virker blot anderledes,

 

fordi de har en meget harmonisk

 

balance i kroppen.

 

Det virker næsten som om, de svæver.

 

 

 

De østlige kampsporter ligner også på mange måder mere dans end kamp.

 

 

 

Ja, selv fodbold er til tider,

 

når niveauet har været meget højt,

 

blevet kaldt for ”ballet”.

 

 

 

Jesus Kristus ønsker,

 

at vi bruger ham som dansepartner og musik:

 

 

 

Bevæger os frit i hans koreografi

 

og tillidsfuld støtter os til hans arm:

 

I etik – i glæde – i sorg – i døden –

 

og han vil til sidst danse os

 

helt ind i evigheden.                AMEN    

 

 

 

STILHED

 

 

 

Herre, i dine hænder

 

lægger vi vore familier,

 

vore naboer,

 

vore søstrer og brødre i Kristus,

 

og alle, som vi har mødt i dag.

 

Indfold dem i din omsorg.

 

Herre, i dine hænder

 

lægger vi alle, som er ofre for fordomme,

 

for undertrykkelse og ligegyldighed,

 

alle sårbare og uønskede.

 

Må alle blive beskyttede,

 

lige fra undfangelsen til graven.

 

 

 

Herre, i dine hænder

 

lægger vi alle, som ikke kan finde hvile,

 

alle syge,

 

og alle, som er ofre for ondskab.

 

Hold din hånd over dem.

 

 

 

Opstandne Kristus,

 

skænk fornyelse til landet og til kirken,

 

til alle myndigheder og religiøse fællesskaber.

 

Kald på ny hvert enkelt

 

menneske og menighed til tjeneste,

 

så vi kan møde vores tids nød og udfordringer.

 

 

 

Herre Jesus Kristus, Verdens Lys,

 

ved dit kors har du overvundet mørket,

 

som knuger os.

 

Kom og vær vores lys her i Hanstholm/Klitmøller, så vi kan vokse og leve sammen i din kærlighed,

 

som gør os til ét med hele menneskeheden.

 

 

 

Før os til den Evige Opstandelse.

 

 

 

 

 

                                     AMEN

 

 

 

Ray Simpson:  Du er min ø i havet, p. 149f

 

 

 

 

 

 

 

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

 

Vor Herres Jesu Kristi Nåde

 

og Guds kærlighed

 

og Helligåndens fællesskab

 

være med os alle!

 

                                        Amen.


Slutningskollekt:

 

I Faderens Navn, Han som giver hvile,

 

I Sønnens Navn, Han som giver ro,

 

I Helligåndens Navn, Han som giver fred,

 

må vi være ét i Gud.

 

Gud, jeg overgiver min krop og min sjæl

 

i din varetægt i nat,

 

du Fader,

 

som hjælper sårbare pilgrimme på vandring,

 

du som beskytter himmel og jord.

 

Kristus,

 

Jeg overgiver min krop og min sjæl til dig,

 

så du kan føre mig igennem natten,

 

du, som er i verdens tårer og sår,

 

må dit kors være mit skjold i nat.

 

Hellige Ånd,

 

jeg overgiver min krop og min sjæl

 

til dit varme lys i nat,

 

du blide ledsager og ven,

 

mit hjertes flamme.

 

Jeg overgiver mig til jer Tre, som er Én,

 

og beder om at opleve livets fylde

 

som den guddommelige gave, der flyder til mig fra Evighed til Evighed.    AMEN

 

VELSIGNELSE:

 

 

 

Må dit blik være vågent

 

og dit væsen generøst.

 

 

 

Må du altid være tryg i dig selv

 

og må ingen nogensinde lykkes med

 

at rokke ved din værdighed.

 

 

 

Må du føle dig forbundet.

 

Må du vide dig elsket.

 

Må du mærke Guds nåde nå dig

 

på de udsatte steder.

 

 

 

Må tilgivelse falde dig let.

 

Må godhed være vindende i din erindring.

 

Må du have anlæg for glæde.

 

 

 

Må du drømme stærkt og uforfærdet

 

og dele dit lys med alle.

 

 

 

                                                 AMEN

 

 

 

Helle Søttrup i Ørenlyd , side 18, Bøn no. 10