Fastelavns Søndag

 Salmer:  336  -  696  -  173  ----  164  -  675

Nadververs: 321, 6

Luk. 18,31-43:

Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:

"Se, vi går op til Jerusalem,

og alt det,

som er skrevet ved profeterne

om Menneskesønnen, skal opfyldes: 

 

Han skal overgives til hedningerne,

og de skal håne ham,

mishandle ham og spytte på ham;

de skal piske ham og slå ham ihjel,

og på den tredje dag skal han opstå."

 

Men de fattede ikke noget af dette;

det var skjulte ord for dem,

og de forstod ikke det, som blev sagt.

Da Jesus nærmede sig Jeriko,

sad der en blind mand ved vejen og tiggede.

Han hørte, at en skare kom forbi,

og spurgte, hvad der var på færde.

De fortalte ham:

"Det er Jesus fra Nazaret,

som kommer forbi."

Da råbte han: "Jesus, Davids søn,

                             forbarm dig over mig!"

De, som gik foran, truede ad ham

for at få ham til at tie stille;

men han råbte bare endnu højere:

"Davids søn, forbarm dig over mig!"

Og Jesus stod stille og befalede,

at manden skulle føres hen til ham.

Da han var kommet derhen,

spurgte Jesus ham:

"Hvad vil du have,

at jeg skal gøre for dig?"

Han svarede:

"Herre, at jeg må kunne se."

Og Jesus sagde til ham:

"Bliv seende, din tro har frelst dig."

Straks kunne han se,

og han fulgte ham og priste Gud.

Og hele folket så det og lovpriste Gud.

 

                                              AMEN

Det var skjulte ord for [disciplene].

For os, som kender Evangeliet,

virker det jo lidt sært,

at disciplene ikke var i stand til at høre,  hvad Jesus sagde.

 

Sådan som Lukas gengiver Jesu ord,

er det da lige ud af landevejen.

 

Ja, det er det, når man tænker på forståeligheden af ordene.

Men når man tænker på indholdet,

er der ikke noget at sige til, de stod af.

 

Det er jo et fuldstændigt umuligt sagsforløb,

Jesus skildrer i sin forudsigelse

af påskens begivenheder.

 

Allerførst var de mest udbredte messianske forventninger i Israel på Jesu tid dem,

der handlede om den sejrende Messias;

altså om Kongen, der var salvet af Gud

og som gik fra sejr til sejr.

 

Det hebraiske ord MESSIAS

betyder slet og ret Den Salvede.

KRISTUS er det græske ord for den samme.

 

Der var ikke så stor opmærksomhed

på Profeten Esajas’ sange

om Herrens Lidende Tjener (Esajas 52,13-53,12)

 

Derudover havde disciplene havde selv set,

hvordan Jesus havde gjort det ene tegn efter det andet, om tydeligt pegede på,

at Han måtte være Guds Søn.

 

De havde hørt ham og oplevet hans helt særlige autoritet – Han måtte væres Messias.

 

Så det med at Jesus skulle

hånes, mishandles og dræbes;

det var i sig selv ubegribeligt.

 

Og så var der det med at blive levende igen:

Det giver jo ingen mening.

Enhver har erfaring af,

at de døde bliver ikke levende.

Det Jesus sagde om Påskens Begivenheder stred lige så meget mod disciplenes for-ventninger, som det stred mod sund fornuft.

 

Selvfølgelig kunne de ikke begribe det.

 

Og så er der et helt fantastiske ved beretningen, at den eneste, som forstår det,

er den blinde tigger i vejkanten !

 

Han har ikke engang et navn her hos Lukas.

 

Men han forstod, at Jesus er Frelseren.

Jesus, Davids Søn, forbarm dig over mig !

råbte han.

 

Folk forsøgte at lukke munden på ham;

men han råbte bare endnu højere.

 

 

Påskens Budskab kan også være

skjulte ord i dag.

 

Der er mange rationelle indvendinger:

Kan det virkelig være rigtigt,

at Jesus opstod igen fra de døde ?

 

Og hvis han endelig gjorde,

kan det så virkelig betyde,

at vi også opstår ?

 

Og der er den mere moderne indvending;

nogle mener, at det er en fornærmelse af os som selvstændige mennesker,

at en anden kan frelse os –

fordi de insisterer på,

at mennesket kan frelse sig selv.

 

Men Den blinde tigger forstod !

 

Han ejede ikke noget,

han havde ingen stolthed,

han havde ingen overskud

til at stille kritiske intellektuelle spørgsmål.

Ja, han kunne ikke en gang se.

 

Og i overført betydning kunne han heller ikke ”se”, om Jesus passede ind i et eller andet fint system.

 

Han var i nød og han bad Jesus om hjælp;

så enkelt var det.

 

Og på den måde var den blinde tigger

den eneste, der kunne se Jesu betydning

og tage påskens budskab til sig.

 

 

Vi skal altså blive som den blinde tigger

for at begribe Påsken

og tage den til os.

 

Vi skal erkende vores afmagt

overfor både de helt store

vanskeligheder i livet og overfor døden.

 

Vi må æde vores stolthed i os og indse,

at vi ikke kan klare alting selv.

 

Og så skal vi bede Jesus om hjælp.

Hvis vores indvendinger forstyrrer os

og prøver at lukke munden på os,

så skal vi også her gøre som tiggeren;

vi skal blot råbe endnu højere om hjælp.

 

Så ender det med,

at Jesus forbarmer sig over os

og hjælper os til at forstå påsken.

 

 

 

Vi skal altså helt derud,

hvor vi indser, at vores sunde fornuft

ikke hjælper os, når det virkeligt kniber.

 

Vi skal være så meget på spanden,

at vi uden videre skrotter vores stolthed.

 

Vi skal i den grad stå i lort til halsen,

at vi ikke skammer os

over at bede en anden om hjælp.

 

Og Denne Anden er Kristus !

 

Det er heldigvis ikke altid,

vi praksis behøver at komme så langt ud

for at blive lige så modtagelige

som den blinde tigger.

 

Vi kan bruge fastetiden til at indstille os på påskens bølgelængde.

Det er også det, fastetiden er beregnet til.

 

Oprindeligt afstod man fra at spise kød

 – og drikke alkoholiske drikke –

i tiden fra fastelavn til påske.

 

Det kunne selvfølgelig være udmærket.

 

Men måske skulle vi i stedet for faste fra

 – altså give afkald på –

intellektualisme, selvretfærdighed, forfængelighed, hævn(lyst) og hovmod.

 

Og så skulle vi i stedet for øve os i

ydmyghed, lydhørhed, rummelighed, tilgivelse og kærlighed.

 

Det kunne vi jo gøre sådan i al almindelighed.

 

Vi kunne også i de første ti dage

føre en slags dagbog over,

hvornår vi faldt i – altså inden for

intellektualisme, selvretfærdighed, forfængelighed, hævn(lyst) og hovmod.

 

De næste ti dage kunne vi notere i dagbogen,

hvor det lykkedes os at gennemføre forbedringer, og hvilke.

 

De næste ti dage i fastetiden kunne vi så notere i dagbogen, hvornår det lykkedes os

at styrke vores ydmyghed, lydhørhed, rummelighed, tilgivelse og kærlighed

 – og de steder, hvor det mislykkedes.

 

De sidste ti dage kunne vi i vores dagbog

skrive lidt om, hvordan vi har det med døden.

 

Det ville måske være hård kost; ja måske ville det være lettere at undvære kød J

 

Efter sådan en øvelse på fyrre dage

ville vi muligvis have forbedret os;

det ville være fint.

 

Det kunne også være, at ville vi kunne se,

at vi har behov for hjælp.

Mange af vores ellers tilsyneladende velbegrundede indvendinger mod Påskens der ville blive skrællet af os.

 

Det ville måske gå op for os,

at meget af det, vi tror, vi kan – er en illusion.

 

Som en konsekvens af, at noget af vores verdensbillede krakelerede, kunne det også være, at vores kæphøje opfattelse af,

hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre, ville falde af os.

 

Og først og sidst ville vi finde ud af,

at vi trænger til hjælp.

 

Så ville vi af hjertet kunne stemme i,

når den blinde tigger råber:

Herre Jesus Kristus, Forbarm dig over mig !

 

Og jeg tænker,

at Jesus også vil åbne vores øjne,

så vi kan få øje

på påskens fantastiske budskab:

 

Jesus går igennem lidelse og død

 – den lidelse og død,

vi selv kan være bange for –

og Han genopstår fra de døde:

 

Dermed giver Han også os

opstandelse og evigt liv i herlighed

på den anden side af døden,

når vi vil modtage det af hans hånd.

 

Når vi bliver tilstrækkeligt afmægtige

i vores selvklogskab og selvberoenhed

får vi sans for, hvor stor en velsignelse

det er, at Jesus forbarmer sig over os !

 

Den blinde tigger kom til at kunne se.

 

Disciplene fik først virkeligt forstået,

hvem Jesus var, da han opstod påskemorgen,

 

Vi kan bruge fastetiden

 – som vi nu hver især synes –

til at arbejde på at få øjnene op for Jesu guddommelige virkelighed;

den livsforvandlende tilgivelse, han giver

og Det evige Liv, Han skænker os.

 

AMEN

 

STILHED

 

Herre Jesus Kristus!

Vi beder dig,

om du også vil åbne vores øjne,

så vi kan se Gudsriget.

Gør vores hjerter levende,

så vi kan tro.

Gør vores hænder tjenstvillige,

så vi hjælper vores medmennesker.

Gør vores sjæl stærk,

så vi håber på opstandelse og evigt Liv.

Vi beder for mennesker i nød;

både ofre for naturkatastrofer og flygtninge.

Vi beder om fred, forsoning

og gensidig respekt

mellem folkeslag og religioner;

vi beder om hjælp

til asylansøgere og flygtninge

 

Vi beder dig trøste dem, der sørger.

Vi beder dig helbrede dem, der er syge.

Vi beder for vores land og folk;
velsign og bevar vores Dronning og hele den kongelige familie.

 

Giv dem - og os alle - efter et liv i Opstandelsens og Tilgivelsens lys opstandelse og evig salighed.

 

                                  AMEN

meddelelser

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi Nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle!                      AMEN