På Aalborg Stifts hjemmeside kan man finde en prædiken over den kommende søndags tekst:

 

 

Prædiken til Jul ved Fyret

Matthæusevangeliet 1,18-25:

 

Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til:

Hans mor Maria var forlovet med Josef,

men før de havde været sammen,

viste det sig,

at hun var blevet med barn ved Helligånden.

 

Hendes mand Josef var retsindig

og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.

 

Mens han tænkte på dette,

se, da viste Herrens engel sig

for ham i en drøm og sagde:

»Josef, Davids søn,

vær ikke bange for at tage Maria til dig

som hustru;

 

for det barn, hun venter,

er undfanget ved Helligånden.

 

Hun skal føde en søn,

og du skal give ham navnet Jesus;

for han skal frelse sit folk fra deres synder.«

Alt dette skete, for at det skulle opfyldes,

som Herren har talt ved profeten, der siger: »Se, jomfruen skal blive med barn

og føde en søn,

og de skal give ham navnet Immanuel«

 – det betyder: Gud med os.

 

Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han,

som Herrens engel havde befalet ham,

og tog hende til sig som sin hustru.

Men han lå ikke med hende,

før hun fødte sin søn.

 

Og han gav ham navnet Jesus.

 

 

                                     AMEN

 

 

 

Maria var blevet gravid:

Øh, det var en engel;

Eller, det var i virkeligheden Helligånden.

 

Jesus,

den helt centrale skikkelse i kristendommen,

begyndte sit jordiske liv som ”uægte barn”;

han blev undfanget uden for ægteskab

 – uvist hvem der var faderen !

 

Senere viste det sig, at Jesus på alle måder var ”Det mest ægte menneske”,

som nogensinde har levet !

 

Men i udgangspunktet var det mere tvivlsomt.

 

Allerede her kan vi se, hvem Jesus er:

Han er den, der forkaster alle de regler,

mennesker har lavet for at afgøre,

hvem der hører til ”det gode selskab”.

 

Jesus er den,

der optager de udstødte i fællesskabet.

 

Han identificerer sig med dem,

”de andre ikke må lege med”,

for nu at bruge et af Kim Larsens udtryk.

 

Når vi tror på Jesus,

kan vi aldrig sige om nogen,

at ”de er udenfor”, ”de er forkerte”

eller ”den kategori regner vi ikke med.

 

For Jesus begyndte sit jordiske liv som én,

der stod uden for det gode fællesskab !

 

 

Hvad tænkte Maria ?

Hvordan skulle hun få dette her forklaret til Josef ?

 

Og hvad skete der mon inden i Josef,

da den pige, han elskede og var forlovet med,

kom og fortalte,

at hun var gravid – og at han ikke var faderen ?

 

 

En engel kom dem begge til hjælp

og talte til Josef i en drøm !

 

Derefter kunne han have tillid

til Marias fortælling om Ærkeenglen Gabriel og den mirakuløse undfangelse.

 

Så har vi allerede tre pointer mere

til Jesu Forkyndelse:

 

Man skal lytte til engle;

de bringer os budskaber fra Gud !

 

Man skal vise hinanden tillid – også selvom det i første omgang virker usandsynligt !

 

Man skal stole på,

at der sker mirakler

og at drømme kan betyde noget !

 

 

 

Allerede i Evangelisten Matthæus’

beretning om Jesu fødsel

har vi altså begyndelsen til et signalement af,

hvad kristendom er:

 

Normer og regler for,

hvad ”man” skal eller ikke må

for at være en del af ”det gode selskab”, betyder ikke så meget.

 

Man kan ikke lovgive sig

til det gode menneskeliv.

 

Det er tillid og omsorg, som betyder noget.

Josef viste tillid til Maria

og omsorg for Jesus.

 

Åbenheden for det,

man ikke kan se med det blotte øje,

giver livet kvalitet !

 

Engle bringer os bud fra Gud

 – og giver os et vink om,

hvordan vores liv bliver bedst og rigtigst !

 

 

Den guddommelige verden er en stærkere realitet end den begrænsede verden,

vi kan måle og veje videnskabeligt

 

 – og en vigtigere verden

end den økonomiske, hvor alt afgøres af, hvad der kan betale sig

og kaster penge af sig.

 

Ind i mellem

skinner den guddommelige verden igennem

i vores menneskelige verden

 – det kalder vi et mirakel –

og det er værd at lægge mærke til.

 

 

Alt dette begyndte med Jesu fødsel.

 

Derfor glæder vi os til at fejre jul.

 

For det er med Ham,

livet kan blive godt og smukt.

 

Det er Ham, som giver livet

guddommelige overtoner – og gør det evigt.

 

Det er Ham, som åbner tilværelsen for os igen,

når alting er blevet sort og håbløst.

 

Da Jesus blev voksen, lærte Han os også,

at vi skal tilgive hinanden fejltrin og ondskab – og Han gik i forvejen og tilgav os vores synder !

 

På Korset vandt Han opstandelse og Evigt Liv til os.

 

 

 

Lige nu – i adventstiden –

vil vi tage det helt enkle til os

og forberede os på at fejre Jesu fødsel til jul.

 

Vi vil inkludere de udstødte.

Vi vil se og lytte efter englene.

Vi vil være tillidsfulde.

Vi vil stole på mirakler.

 

Vi vil åbne os og tage imod

Jesu overstrømmende kærlighed

– og vi vil øve os i at give den videre til andre.

 

 

                                        AMEN

 

 

Forstyr os Herre,

når vi bliver for tilfredse med os selv.

Når vores drømme er gået i opfyldelse,

bare fordi vi drømte for småt.

Når vi er nået sikkert frem,

bare fordi vi sejlede for tæt til kysten.

 

Forstyr os Herre,

når vi – midt i den overflod af ting vi ejer – har mistet tørsten efter levende vand.

 

Fordi vi er blevet forelsket i vore egne liv,

er vi holdt op med at længes efter noget større,

og mens vi var optaget af

at bygge vore egne projekter,

er vi holdt op med at drømme

om en ny himmel og en ny jord.

 

Forstyr os Herre, så vi tør turde igen.

Så vi drager ud på det dybe,

hvor det er dig der kommanderer bølgerne, og hvor vi må miste landkending

og styre efter stjernerne.

Herre udvid vores horisonter,

så vi får et dybere håb,

et større mod,

og en stærkere kærlighed.

 

                        AMEN

 

Bøn fra:  http://etskridt.nu/en-adventsbon/