3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 2018

754 – 7 – 68 –-- 52  -  722

Nadververs:  473

Johannesevangeliet 14,1-11:

[Jesus siger:]

Jeres hjerte må ikke forfærdes!

Tro på Gud, og tro på mig!

I min faders hus er der mange boliger;

hvis ikke, ville jeg så have sagt,

at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?

Og når jeg er gået bort

og har gjort en plads rede for jer,

kommer jeg igen og tager jer til mig,

for at også I skal være, hvor jeg er.

Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham:

»Herre, vi ved ikke, hvor du går hen,

hvordan kan vi så kende vejen?«

Jesus sagde til ham:

»Jeg er vejen og sandheden og livet;

ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader.

Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

Filip sagde til ham:

»Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« Jesus sagde til ham:

»Så lang tid har jeg været hos jer,

og du kender mig ikke, Filip?

Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige:

Vis os Faderen?

Tror du ikke, at jeg er i Faderen,

og Faderen er i mig?

De ord, jeg siger til jer,

taler jeg ikke af mig selv;

men Faderen, som bliver i mig,

gør sine gerninger.

Tro mig,

at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig;

hvis ikke,

så tro på grund af selve gerningerne.

 

                                                         AMEN

 

Jeg forstår godt Thomas;

 

Hvor skulle Jesus hen,

da han skulle gå bort – og komme igen ?

 

Han skulle igennem lidelse, kors og død.

Dér skulle Han overvinde døden

og dermed give os adgang

til De Himmelske Boliger.

 

Det var i lidelsen og på korset,

Jesus skaffede os plads

for det var dér Han tilgav os for alt,

hvad vi måtte gøre forkert.

 

Det var dér,

Han åbnede døren fra døden til Paradis !

 

Udtrykket gøre en plads rede til os

smager også lidt af

”en ombygning” i Paradis.

 

Det drejer sig nok ikke om at

male og tapetsere

eller hvordan der nu ser ud

i De Himmelske Boliger

det er mere den grundlæggende ændring i Guds Væsen, som hele Jesu Liv medfører:

Det er i og med Jesus,

kærlighed og overbærenhed,

omsorg og forsoning,

som er det grundlæggende i Guds Væsen.

 

Hvordan er De Himmelske Boliger ?

 

Jesus gør pladsen parat til os;

der er plads nok og der er mange pladser.

 

Nøgleordene må altså være

rummelighed og det at være ventet.

 

Vi er ventede i Paradis;

med et andet nytestamentligt udtryk

er der glæde blandt Gud Engle, når vi kommer.

 

Og vi kan være os selv, som vi dybest set er;

rummeligheden gælder også på den måde,

at vi skal ikke presses ind i en skabelon.

 

De Himmelske Boliger er ”stedet”,

hvor vi for alvor kan udfolde os

som de mennesker, Gud har skabt os som.

 

Dér vil intet holde os tilbage

fra at være dem, vi er.

Det med at være ventet

har Grundtvig i salmen

At sige verden ret farvel (DDS 538)

formuleret sådan her

om Jesu gøren en plads rede for os:

at du stol har sat til mig
i dine lyse sale!

 

 

FADEREN OG JESUS ER ÉN

Den, der har set Jesus,

har set Faderen.

 

 

Sceneriet med Moses,

der møder Gud i den brændende tornebusk,

er et godt billede.

 

Busken står i lys lue – den brænder –

men den brænder ikke op;

den bliver ved med at stå der

og ilden fortærer ikke grenene:

 

Gud er den kærlighedens Ild,

som ikke forbrænder;

men som renser og forædler,

som giver en sikker identitet,

og som giver en opgave.

 

Gud er den kærlighedens ild,

som giver en sikker forankring i Gud.

 

Moses spørger,

hvad han skal svare,

når israelitterne spørger,

hvilken gud, som har sendt ham.

 

Gudsnavnet JWHW, som Moses hører her,

betyder: Jeg er den, jer er.

 

Gud er den,

som ikke behøver at præsentere sig !

 

 

Og den, som er forankret i Gud,

hviler sikkert i den identitet;

tror selv på at være den, man er.

 

Ordet ”identitet” betyder

at være ligedannet med.

Når man har sin identitet med Gud,

er man ligedannet med Gud;

dannet og udviklet i Guds Billede.

 

Dermed behøver man ikke at forstille sig,

forsøge at leve op til tåbelige idealer;

men kan i stedet for være sig selv.

 

Det er vel at mærke ikke en passiv

og ligegyldig væren sig selv nok;
for den guddommelige ild

både varmer og giver udfordringer.

 

Sådan møder vi Gud i Jesus.

 

VVV

 

JESUS ER VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

Jesus er Vejen.

 

At finde vejen er at kende Jesus.

 

Vejen var det første navn for kristendommen;

dem, som fulgte Jesus som vejen.

 

Han lærer os, hvad vi skal – viser os vej.

De betyder både at leve rigtigt

og det betyder at finde vej,

når man er faret vild i livet.

 

Jesus rydder også vejen for os;

gør det muligt for os at leve.

 

Han er også den, som bærer os;

holder os oppe, som vejen vi går på.

 

Jesus er også vejen fra døden til Livet – til Paradis.

 

At befinde sig på denne vej

er at leve i troen

på Opstandelsen og Det Evige Liv.

 

Jesus er sandheden.

 

Han viser os, hvad der er sandt.

 

Ja, som Dostojevskij lader en af sine personer sige:

 

Jesus er sandheden.

Og hvis nogen kan overbevise mig om,

at Jesus ikke er sandheden;

så foretrækker jeg Jesus fremfor sandheden.

Jesus er sandheden om,

hvad der er rigtigt og forkert i livet.

 

Der er ingen facitliste,

vi kan slå op i og sætte flueben ved;

men der er samtaler og lignelser

 – inspiration til selv at erkende sandheden.

 

Jesus er Sandheden om Gud.

 

Og Jesus er sandheden om os selv.

 

Han kender os bedre, end vi kender os selv.

 

Samtidig definerer Jesus sandheden om os:

 

Vi er dem,

Han gik ind i – og tværs igennem – døden for.

 

Vi er dem, Han elsker så højt,

at Han ville give sit Liv for os – og til os.

 

Vi er dem, Han af lutter kærlighed

giver sit opstandne genvundne liv til;

sådan at vi i Hans Navn også får lov til at genopstå på den anden side af døden.

 

 

Jesus er Livet.

Allerførst var Jesus

det guddommelige Skaberord,

der med sit BLIV

fik verden – og os mennesker – til at opstå.

 

Det Liv, som blev skabt ud af Guds Hjerte.

 

Det Liv,

som Jesus fravristede fra Død og Djævel.

 

Jesus er Det Evige Liv,

som Han deler med os.

 

Og når man deler Evigheden,

bliver den ved med at være

Evig, Hel og Rund.

Vi kan også selv

dele Evigheden med hinanden;

styrke hinanden i troen.

 

Vi kan følge i Jesu Fodspor

og være Vej, Sandhed og Liv for hinanden.

 

Teksten til i dag slutter med Jesu Ord om,

at om ikke andet må vi tro p.g.a. gerningerne.

 

Vi må også gøre Jesu gerninger,

så kirken kan blive troværdig.

 

 

              AMEN                                  

 

 

STILHED

Gode Helligånd!

Vi beder dig:

Lær os at se Jesus i vores medmennesker.

Lær os at elske vores medmennesker,

så vi kan se Gud.

 

Lær os at tro på,

at Jesu død er vores tilgivelse

og at Jesu genopstandelse er vores genfødsel som dine elskede børn.

 

Giv os mod til at se mørket i vores liv.

Og giv os tro til at se dit lys,

som løfter os.

 

 

Vi beder dig:
vær hos alle, der er syge;

hjælp dem med din styrke.

 

Vær hos alle ensomme;

giv dem mod til at leve livet.

 

Vær hos enhver, som er tynget af sorg;

giv opmuntring og trøst, som kun du kan;

vær du lyset, som brænder i mørket

og giver lys og lindring.

Vi beder for kirken;

lad den forkynde troen på dig,

så alle kan komme til at tro på frelsen

i Jesus Kristus.  Lad dåben og nadveren være nåde, opbyggelse og velsignelse.

 

Vi beder for fred i verden;

vi beder, om alle folk må tro på dig

og igennem Jesu forsoning

forsone sig med hinanden.

Vi beder for flygtninge både nær og fjern.

 

Vi beder for folk og fædreland

 - og for alle andre folk og nationer.

Vi beder for vores Dronning Margrethe II,

for vores tronfølger Prins Frederik

og for hele den kongelige familie.

 

Giv dem - og os alle - at leve i din Ånd her  og i hele din herligheds fylde hisset.                                  

                                            AMEN

 

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi Nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle!

                                        Amen.