På Aalborg Stifts hjemmeside kan man finde en prædiken over den kommende søndags tekst:

 

 

Fangst- og Høstgudstjeneste i Klitmøller

BØN:

Herre, du er min ø i havet.

I din favn bygger jeg rede.

Du er havets ro.

I din fred hviler jeg.

Du er bølgerne, som vasker mod de glinsende strandsten.

Lyden fra de rullende sten er min hymne.

Du er fuglenes sang.

I enhed med deres tone synger jeg min lovsang.

Du er oceanet,

som brydes mod stranden og høfderne.

Jeg priser dig i den uophørlige brusen.

Du er Livets Vand,

som omslutter mig.

Du udgør hele min væren.

Jeg hviler i dig.

        

  AMEN

 

 

Salme 8:

Herre, vor Herre!

Hvor herligt er dit navn

over hele jorden,

du, som har bredt din pragt ud på himlen!

 Af børns og spædes mund

har du grundlagt et værn mod dine modstandere

for at standse fjender og hævngerrige.

 Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,

månen og stjernerne, som du satte der,

 hvad er da et menneske, at du husker på det,

et menneskebarn, at du tager dig af det?

 Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,

med herlighed og ære har du kronet det.

 Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,

alt har du lagt under dets fødder,

 får og okser i mængde,

selv de vilde dyr,

 himlens fugle og havets fisk,

dem, som færdes ad havenes stier.

 Herre, vor Herre!

Hvor herligt er dit navn over hele jorden!

Johannes 15,5-8:

Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.  Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt.  Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.  Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.

 

Matthæus 9,35-38: 

Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse. Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde.  Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få.  Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.«

 

 

Det har været vanskeligere at oversætte Bibelen for 500 år siden;

da har almindelige mennesker ikke har nogen fornemmelse af, hvad et vintræ var.

 

I dag er der jo mange drivhuse,

hvor der trives et vintræ – eller en vinstok –

ja vi har endda fået vingårde hist og pist i landskabet – selv her i Thy, hvor man kunne tro, at klimaet var for barsk.

 

Så i dag er det lettere at læse Jesu lignelse om sig selv som vintræet og os som grenene.

 

Jesus er den lange stamme, som har rødder i jorden, og vi er de mange små grene hvor druerne sidder.

Ganske vist sidder druerne på grenene;

men uden forbindelse med stammen

bærer vi ikke frugt – ja vi kan slet ikke leve uden at sidde på stammen.

 

Sådan en lang tør sommer,

som vi har haft i år

 – og som er meget hård ved landbruget – den var helt fantastisk god til vinstokkene;  druerne blev gode.

 

På den måde kan der jo være noget,

som ændrer sig;

måske skal nogle produktioner lægges om,

fordi klimaet ændrer sig over årene.

 

Ja, det ser vi jo også et eksempel på

herude på vores smukke ”alertavle”:

Vesterhavet er nu ikke mere kun en hård arbejdsplads for fiskere;

det er også blevet til en legeplads for surfere – og det giver ændringer i livsstil i en landsby som Klitmøller – det giver også nye indtægter; en ny slags ”frugter”, der høstes fra havet.

 

Det er jo vanskeligt for os alm. mennesker,

som ikke er fagfolk, når det gælder klima:

Vi synes jo, vi kan mærke klimaforandringerne

i sådan en tør sommer;

men meteorologerne lærer os,

at vejr og klima ikke er det samme … selvom der selvfølgelig er en sammenhæng.

Der er også en anden slags ændring på vej:

En voksende gruppe af mennesker

holder op med at spise kød.

 

Vi kan såmænd aflæse det

på hylderne henne ved købmanden:

der er mange veganske varer.

 

Det er tilsyneladende godt for klimaet;

men for nogen af os kødspisere

er det en omlægning, der kræver lidt tilvænning J

 

Nu kan man jo arbejde med den slags omlægninger på mange forskellige måder

og i mange forskellige tempi

 – og gerne med respekt for hinanden.

 

Men det korte af det lange er,

at hvis forbrugerne får andre vaner og ønsker,

så ændrer produktionen sig også.

 

Det kan være interessant at undersøge,

hvad Bibelen mener om vores kost.

 

Oprindeligt – som det er beskrevet ved verdens skabelse, 1. Mosebog 1,29 står der:

Gud sagde: »Nu giver jeg jer alle planter,

der sætter frø, på hele jorden

og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.

 

Så man kan med en vis ret hævde,

at i den paradisiske tilstand;

der er vi mennesker veganere.

 

Senere, da Noa gik i land efter syndfloden,

fik menneske i de såkaldt Noakitiske bud

lov til også at spise kød.

Første Mosebog 9,3:

Alt, hvad der rører sig og lever,

skal I have til føde.

Jeg giver jer det alt sammen,

ligesom jeg gav jer de grønne planter.

 

Så der er ikke nogen éntydig holdning;

selvom man med en vis ret kan hævde,

at det oprindelige og ideelle

var en vegetarisk tilstand – måske kunne det være en tilstand, man kan arbejde henimod.

Omvendt kan man se på noget så prosaisk, som vores tandsæt:

det ligner rotters og grises

 – de er også altædende J

 

Vi kan også læse Salme 8: 

Vi skal være herrer over dyr & fisk.

 

At vi så skal passe godt på den jord,

Gud har givet os at leve på,

det er noget helt andet.

 

I Det Ny Testamente

er der ikke overvejelser af den slags.

 

Den eneste undtagelse

kan vi finde i et apokryft evangelium.

 

Det giver sig ud for at være det oprindelige urevangelium, skrevet på aramæisk.

 

Der er blot den uheldige omstændighed ved det, at der er kun ét menneske,

som har set det aramæiske håndskrift;

så et er noget usikkert, om det eksisterer.

Men i dette skrift giver Jesus udtryk for,

at det er forkert at slå dyr ihjel og spise dem.

 

I betragtning af, at skriftet er så dårligt bevidnet, at det er usikkert,

om det har forbindelse med Jesus

 – og at der ikke findes

den slags overvejelser andre steder – hverken i de kanoniske

eller i andre apokryfe evangelieskrifter,

skal vi nok ikke tillægge det for stor vægt.

 

 

Når vi arbejder med noget usikkert,

vil bønnen ofte ledsage vores arbejde.

 

Sådan var det i gamle dage;

når man såede, bad man,

om korn eller roer måtte vokse godt

og give en god høst.

 

Inden fiskerne fik motor på bådene,

var der også mange, som bad en bøn,

om de måtte komme levende i land.

 

Måske findes meget af dette endnu;

det er jo ikke altid noget, folk snakker om.

 

Det er også derfra traditionen med fangst- og høstgudstjenester kommer:

Der er mange former for arbejde,

hvor vi kan gøre os al mulig umage;

men vi kan ikke være sikre på,

hvornår det lykkes.

 

Så melder taknemligheden overfor Gud sig,

når det lykkes.

 

Det er denne taknemlighed,

som også giver sig udtryk i traditionen med en indsamling til fangst- og høstgudstjenester.

Her deler man ud af sit overskud til dem,

er trænger til en håndsrækning.

I de senere år har et hos os været Menig-hedsplejen, vi støtter med denne indsamling.

 

 

 

Jesus bruger vintræet og grenene som billede.

 

Han taler også om høst og arbejdere;

og så handler det heller ikke om landbrug;

det handler om, at Jesus har en opgave til os.

Vi skal ”høste” mennesker … altså lære dem at tro på Gud, gøre godt imod mennesker

og få del i Gudsriget.

 

Det er en stor opgave

og allerede den gang sagde Jesus,

at disciplene skulle bede Gud

om hjælp til at løse opgaven.

 

Igen har vi samspillet mellem det,

vi selv kan og det vi skal have Guds Hjælp til.

 

Her bliver det rigtigt spændende !

 

Hvis vi ikke beslutter os

og gør en indsats, så sker der med garanti ingen ting.

 

På den anden side set

så skal vi ikke med vores eget store ego

stå i vejen for det, Gud vil gøre.

Vi skal stille os til rådighed for det,

Gud vil have gjort.

 

Det er en blanding af hårdt arbejde

og så ikke at gøre noget.

 

Nogle gange skal det hårde arbejde til

for at opleve, at jeg kan ikke selv;

det kan give den ydmyghed,

som lærer mig at bede til Gud om hjælp.

 

Der kan sagtens komme en periode

med tilsyneladende passivitet.

Det kan være i den periode,

Gud arbejder med os.

 

Og når vi på den måde er blevet forvandlede,

så viser det sig måske,

at store opgaver ikke kræver stort arbejde;

men megen bøn.

 

Når vi er Guds Redskaber for det,

Han vil have gjort,

så lykkes vores anstrengelser

på en helt ny måde.

 

I den situation er vi som grene på vintræet;

det er Jesu guddommelige livskraft,

som løber i vores årer.

 

Og bærer vores arbejde frugt,

så er det guddommelige frugter.

 

Det er til gavn for vores medmennesker;

for er det guddommeligt, så er det fyldt af kærlighed og omsorg for andre.

 

Det er også til gavn for os selv;

for det gør vores liv autentisk.

 

Vi får den helt særlige oplevelse af

at være os selv – grunden til det er,

at så er vi i overensstemmelse med Gud,

som har skabt os i sit billede.

 

Det er også evigt.

For når vi oplever denne overensstemmelse med både Gud og os selv,

så lever vi i Gudsrigets evige dimension.

 

Det er ikke alene en forsmag på,

hvad der sker på den anden side af døden;

det er grundlæggende det samme.

 

For Gudsriget går på tværs af tid og rum.

 

Oplevelser af énhed med Gud

er gjort af Evighed.

 

Men hvor den slags oplevelser

 – så forskellige de end kan være –

typisk er som et lysglimt i mørket

i vores liv her på jorden,

så er de efter døden tilværelsens grundvilkår.

 

Det er næppe til at forestille sig;

derfor er det vigtigt

at være Guds Medarbejdere,

så vi kan fortælle mennesker,

at lyset er stærkere end mørket,

at Kristus sejrer over døden,

og at Han lukker Gudsriget op for os.

 

 

                                            AMEN

 

STILHED

 

Herre Jesus Kristus !

Kom som ilden og varm vore hjerter.

Kom som vinden og styrk vores krop.

Kom som vandet og rens vores sjæl.
Kom som jorden og giv næring til vores sjæl.

 

Hellige Ånd, forny os,

så vi kan blive oprigtige og sande.

Hellige Ånd, du som sender os ud,

frigør os til tjeneste for andre.

Hellige Ånd, du som bevæger os,

giv os fornyet energi,

så ødelagt liv kan blive hel bredt.

Til alle, som føler sig ødelagt,

kom, Hellige Ånd.

Til alle, som føler angst,

Kom, Hellige Ånd.

Til alle, som er i afsvedet ørkenland,

Kom, Hellige Ånd.

 

Evige Gud og Fader,

Du skaber os ved din magt

og genløser so ved din kærlighed.

Vejled og styrk os ed din Ånd,

så vi i kærlighed og tjeneste

kan overgive os selv til hinanden og dig.

 

Lad sendelsens Ånd puste liv i os.

Må din kirke blive stgørre.

Må vi blive mange.

Må vi vokse i hellighed.

 

Skænk og velsignelse og fred,

Du Hellige Treenige Gud.

AMEN

 

Nadver, indsamling og mad

 

 

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

 

Vor Herres Jesu Kristi Nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab

være med os alle!                    Amen.

Sandhedens Ånd,

se til vores verden,

som lider under løgnens

og illusionernes trældom.

Kom til os i mørket,

bring alle ting op i lyset.

 

Velsignelsens Ånd, du som salver og trøster,

del dine gaver imellem os:

Visdom, forstand go styrke,

kundskab, ærefrygt og indsigt.

 

Gud, du som skabte universets storhed,

de faldende stjerner på himlen

og nymånens smalle sejl.

 

Frelser, du som på underfuld vis blev født iblandt os,

og som opstod fra de døde.

Hellige Ånd, du som åbner vores øjne,

og som åbenbarer Ordet:

Kom og vær nær i vores hjerter,

kom og vær nær i vores drømme,

kom og vær nær hos os, når vi taler,

så vi kan blive tegn på din væren i os.

 

Omsorgsfulde Ånd,

du som trøster,

kom til alle,

som er i nød og hårde situationer,

kom til alle; 

både dem vi har kær og dem vi ikke kender.

 

                                     AMEN