Vigsø Kirke
Kirken består af skib, kor, våbenhus og klokkegalge. Koret har blytag, mens resten af kirken er tækket med tegl.
Kor og skib er opført af limstensflager, kampesten og flinteknolde. Man går ud fra, at den er opført i romansk tid, da den har en romansk døbefont. Men der mangler bygningsmæssige detaljer, som kan give en sikker bestemmelse af kirkens alder.
Klokkegalge og våbenhus er af nyere dato. Den oprindelige syddør er endnu i anvendelse gennem våbenhuset.
Klokken bærer en indskrift på latin: »Klokken er støbt i Herrens år 1500. Jesus af Nazareth, jødernes konge.« Den er formentlig støbt af klokkestøber Peter Hansen, Flensborg.
Kirken kom i privateje i 1720. Den blev selvejende 1. juli 1908.
Vigsø kirke har 100 siddepladser. Orgel
Orglet: Bruno Christensen & Sønner fra 1982, 5 stemmer, 1 manual, pedal